Hotel Adlon Kempinski




december 2008
Berlin, Deutschland
http://www.hotel-adlon.de
Hotel Adlon er flere gange kåret til Europas bedste hotel, og her er jeg helt enig hvis man skal på storby ferie.
Hotellet blev første gang åbnet i 1907, og var stedet hvor konger, dronninger, præsidenter samt andre af elitens mænd og kvinder skulle bo. I 1945 brændte hotellet stort set ned til grunden, og man valgte først efter Berlin murens fald i 1989, at bygge hotellet op igen sten for sten, præcis magen til det oprindelige hotel.
I 1997 blev hotellet så genåbnet, og det er stadig elitens mænd og kvinder som besøger stedet, og jeg mener at have hørt, at de sågar har et billede af vores dronning hængene på et af værelserne, og det er da også her vores Dronning og Prins bor når de er i Berlin.
Hotellet har en fantastisk SPA, og min anbefaling er da også, at man inviterer sin kæreste på en SPA weekend, hvor der er flere gode tilbud at få, inkl. middag, champagne samt andet forkælelse.
Hotel Adlon er ikke billigt, men man føler virkelig hver en Euro er givet godt ud, betjeningen er tysk når den er bedst og ”ordnung muss sein” hersker her på den fede måde..


