Hotel Santa Caterina




juni 2009
Amalfi Coast - Italy
http://www.hotelsantacaterina.it
Hotel Santa Caterina er et fantastisk charmerende og romantisk hotel, som ligger på toppen af en klippe, med udsigt til middelhavet.
Hotellet ligger 10 minutters gang uden for byen, hvilket gør man får lidt mere privatliv, frem for hotellerne inde i byen.
Hotellet har ikke egen strand, men bliv ikke ked af det, for de har lavet deres helt egen ”platform” ud over klipperne, som du kommer direkte til ved at tage hotellets elevator. Fra platformen kan du bade i deres saltvands pool, eller svømme direkte ud i havet. Der er naturligvis også en frokost restaurant tilknyttet platformen samt et fitness center, så man har alt hvad man ønsker indenfor rækkevidde.
Det eneste lille minus ved hotellet er deres Spa faciliteter, som er af begrænset karakter, med meget små omklædningsrum, dog er selve behandlingerne helt ok. Dette lille minus er dog ikke nok til at kunne trække ned på den samlede karakter, for udsigt, stemning, oplevelsen, maden og servicen er af næsten magisk karakter.
Hotellets restaurant er ikke en Michellin stjerne restaurant, men maden og servicen er stadig til 5 stjerner, så alt i alt, er hotel Santa Caterina et jeg kraftigt kan anbefale.
Der er dyrere hoteller på Amalfi kysten som også er til 5 stjerner, men som ”value for money” er Hotel Santa Caterina stedet man skal bo.


